Visuelle Vidundere: Gundestrupkedlens verdener

Som arkæologistuderende på Københavns universitet ligger jeg ofte vejen forbi Nationalmuseet i København, i forbindelse med mine studier. En genstand som altid har fanget min opmærksomhed, er Gundestrupkedlen som er udstillet i Danmarks Oldtid rum 17. Hver gang jeg har lagt vejen forbi museet, stopper jeg altid, her, op en ekstra gang. Og hver gang er det som om, noget nyt ved sølvkedlen visuelle repræsentationer udfolder sig for mig. 

Indersiden af Gundestrupkedlen. Foto: Nationalmuseet, Roberto Fortuna og Kira Ursem

Gundestrupkedlen blev fundet i en tørvemose i 1891 i den nordlige del af Jylland i Danmark. Både hvad angår dateringen af Gundestrupkedlen samt dets proveniens har været omdiskuterede emner, siden kedlen blev fundet. På Nationalmuseet er kedlen udstillet i afdelingen om førromersk jernalder og skønnes til at være fremstillet i mellem 150 f.Kr. og år 0. Hvad angår oprindelsesstedet for kedlen peges der på Sydøsteuropa, mere specifikt, området omkring Rumænien og Bulgarien. 

Jeg vil dog i dette skriv afsætte, hvor Gundestrupkedlen er kommet fra samt hvornår det blev skabt. Ligeledes vil jeg også afsætte de mange, ellers spænende teorier om, hvorledes motiverne på Gundestrupkedlen kan afkodes og hvad disse mon symbolisere. Mens teorierne om motiverne er vidtspændende og fascinerende og omhandler både ofringer, processioner, ritualer og ceremonier ønsker jeg at rette opmærksomheden mod noget, der ligger mere inden for de umiddelbare rammer af dette indlæg. 

I stedet vil jeg i dette skriv, gerne dele den intense visuelle fascination, forvirring og forundring, som Gundestrupkedlen fremkalder i mig. 

Gundestrupkedlen. Foto: Nationalmuseet

For jo mere jeg studerer Gundestrupkedlen, jo mere fremmed forekommer det mig, med sine mange varierende perspektiver og komplekse scener og motiver. Kedlens både overflade og inderside er som en overflod af visuelle indtryk, hvert panel synes at forholde sig til det næste, og samtidig fortæller hvert panel også sin egen unikke, og for mig mystiske, historie. Blandingen af dyr og mennesker, som forenes i forskellige situationer og scener forekommer mig både livlige og næsten som i bevægelse. Kedlens både overflade og inderside synes at danne en symfoni af forskellige verdener, hvor et utal af situationer og interaktioner synes at udspille sig. 

De mennesker som skabte disse de visuelle skildringer på hvert panel har muligvis haft en dybere indsigt i, hvad disse motiver og symboler betød i deres samtid. Min egen forståelse er dog begrænset af tidens afgrund, og selvom jeg ofte forsøger at nærme mig en fortolkning, føler jeg mig mest tilbøjelig til blot at lade mig forundre over det ukendte disse visuelle skildringer gemmer på. Kedlens dynamiske mix af dyr og mennesker i livlige scener er som en vidunderlig leg med det visuelle. Hver gang jeg møder Gundestrupkedlen, vækkes min nysgerrighed, og jeg lader mig fortabe i det ukendte. At undre sig over betydningerne af disse scener er, for mig, en rejse i sig selv, og det er denne fascinerende undren, der gør mit møde med kedlen både, berigende, forvirrende og spændende.

Litteratur:

Bergquist, Anders & Timothy Taylor. (1987). The origin of the Gundestrup cauldron, i: Antiquity 61 (231): 107-124.

Nationalmuseet (2023, 4 december). Sølvkedlens alder og oprindelse. Lokaliseret på:
https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/aeldre-jernalder-500-fkr-400-ekr/gundestrup-kedlen/soelvkedlens-alder-og-oprindelse/

Nielsen, Svend. (2005). Introduction, in: The Gundestrup cauldron - New Scientific and Technical investigations, Acta Archaeologica vol. 76, pp. 1-58: 1-3.