Dansk forårsdrøm

 

Det er noe med det danske foråret. Jeg innbiller meg i alle fall det. Bare bittelitt lenger sør, litt varmere litt tidligere. Vårblomster og bare gater. Det er fort gjort å drømme seg dit når man ser verkene til den danske illustratøren Emma Sofie Harring. Våren gjør forsiktig ankomst i Oslo, så det hjelper når Harring deler gavmildt av fargerike, lyse og levende motiver.

 

Horisont solplet, 2019

 

Sammensatte fargepaletter, klare lyskilder, og nære motiver. Emma Sofie Harring setter fargeklart og atmosfærisk lys til sine scener. Derfor føles det lett å la seg drive med inn i stemningene hun skaper. Solsterke øyeblikk er gjennomgående i arbeidene hennes, er det rart man begynner å drømme om dansk vår?

 

«Farver har en enorm påvirkning af mit humør. Jeg har nemt ved at blive vinterdeprimeret, så jeg elsker når det har været gråt og vinter, og der pludselig titter en masse farver op over det hele om foråret. Jeg kan generelt godt lide at være glad, og det er man bare mere når man er omgivet af farver, og det hele er lidt lysere og varmere.»

Jordnær, 2019

Illustrasjonene blander det hverdagslige med noe drømmende. Personlige inntrykk kombineres med en skapende fortellerstemme. Motivene viser ikke en perfekt verden, men heller virkeligheten slik man ser den i minner. Litt tilsløret, og vakker i nostalgi.

 

«Jeg kan godt lide at blande virkelighed og fiktion. Jeg kan for eksempel godt lide at finde inspiration i det levede liv. En såkaldt “slice of life”. Det kan både være oplevelser eller stemninger fra min egen dagligdag eller noget jeg ligger mærke til. Hvordan man er tilstede i et rum, eller hvordan et rum kan have en bestemt stemning. Det kan også være noget jeg ligger mærke til. Noget fra en film, noget musik, eller en illustration. Samtidig har jeg et stort indre liv og kan jeg godt lide at drømme mig hen til fiktive steder, og prøve at visualisere dem, og forestille mig hvordan en dagligdag ville være sådan et sted.»

Eskapistisk hjem en morgenstund / solnedgang, 2023

Skitse av forårssolen, 2020

Tusj og fargeblyanter, fortellinger og fantasi. Harring har en barnlig tilgjengelighet i kunsten sin. Regelfri og glad.

 

«Jeg har altid tegnet og har altid ville arbejde med noget kunstnerisk. Jeg kan huske at jeg tit fik skæld ud i de små klasser i folkeskolen, fordi jeg tegnede istedet for at høre efter og lave lektier.»

Den lille fiskeø, 2020

 

«“Den lille fiskeø”. Jeg tegnede den på et tidspunkt, hvor jeg ikke rigtig vidste hvad jeg skulle med mit liv, så det startede med at være et sted jeg drømte mig hen til. En lille ø, hvor man ikke skulle andet end bare at høre radio, fiske og spise morgenmad. Jeg tænkte meget på huset i filmen Ponyo, og den stemning det har, helt isoleret. Jeg stødte tilfældigvis på andre lignende stemninger, helt tilfædligt et afsnit af Rasmus Klump og børnebogen “Viktor bygger en bro” af Jan Lööf. Begge foregår på en lille ø, på den der tegneserieagtige måde hvor det bare er en oval midt i vandet. Når jeg ser på det nu, så er jeg tilbage i den fortælling jeg drømte mig hen til. Jeg kan stadig godt lide at drømme om at bo på en lille ø og bare bevæge mig stille.»

Kunst kan være litt deilig eskapisme, og mens vi venter på at fargene skal dukke opp i Oslo igjen, er Emma Sofie Harrings verker å finne på skjerm @emmasofiekunst.

Godt forår!

 
Previous
Previous

Fluxus – friheten ved at alt kunne defineres som kunst

Next
Next

“Selvportrett, Seksualitet og Død” Robert Mapplethorpe